www.christianbruun.dk

Norge i 80'erne

Indbegrebet af jernbanen i Norge er nok de lange eksprestog på Bergensbanen, der i sig selv er en ingeniørmæssig bedrift af de store. El.14-lokomotiverne herskede her i 80'erne, hvor vognmateriellet stadig var broget. Forreste vogn i dette tog ved Evanger er eksempelvis en B2-vogn der er bygget i starten af 50'erne.

NSB undergik mange fornyelser i 80'erne, og der blev også lanceret et nyt design hvor den klassiske gule stribe forsvandt. Senere i årtiet kom det endelige nye design hvor hovedfarven var rød, og vingehjulet moderniseret, men i en årrække kørte der materiel rundt i såkaldt "mellomdesign", som denne El.14 parkeret på depotet i Bergen.

Det endelige design ses så her på El.14 2183, der ankommer til Bergen med et eksprestog, hvor den anden vogn i øvrigt også har fået den nye farve.

På rangerlokomotiver blev kun førerhuset rødt, mens fronterne fik en klar gul farve, der gjorde lokomotiverne lettere at se i mørke og dårligt vejr. Her rangerer Di.2 834 i Bergen.

I 80'erne fandtes der stadig konduktørvogne, der medfulgte i godstog, der rangerede undervejs. En del af disse var to-akslede vogne, der var efterladt i Norge efter 2. verdenskrig. Her ses et godstog i Hønefoss med en af disse tyske vogne forrest i toget.

Bergensbanen var andet en lange hurtige eksprestog eller tunge godstog. Der var også en del lokaltrafik, som her hvor en BM 65 ankommer til trinbrættet Ljosanbotn.

En enlig BM 65 gør her holdt i Hol på sin vej østover.

BM 65 blev efterfulgt af BM 67 og BM 68, der i store træk lignede hinanden. Her er et trevognstog med en styrevogn type BFS 67 forrest, efterfulgt at en mellemvogn litra B 65 og motorvogn BM 65.34 på Tyristrand station på Randsfjordbanen.

Her er et tre-vogns BM 65-togsæt blevet forstærket med en B 23 tp 3. vogn. Der eksisterede to af disse vogne, der var skabt ved en ombygning af styrevogne litra BDFS 91, hvor førerrum, pakrum og postkupé var omdannet til siddeafdeling. Vognene blev bygget til Hardanger- og Flåmsbanen, men altså også brugt på Bergensbanen som her ved Evanger.

På Flåmsbanen blev der indsat El.11-lokomotiver, da tre maskiner blev ombygget med bl.a. ekstra bremsesystemer for at kunne køre hér. Til venstre ses 11.2098 med en stamme af de ældre vogne anvendt her og på Hardangerbanen, 3 litra B 23 tp. 2 og en BF 20.

Også mellemvogne type 67 blev anvendt på Flåmsbanen. Her står en enkelt B 67-vogn tilkoblet 11.2092 i Flåm.

For at kunne medtage rejsegods blev også to BFS 65 og en BFS 67-vogn anvendt, dog ikke som styrevogne. Her er F4 21424 -med en fortid som BFS 65.93- parkeret i Flåm sammen med to B 67-mellemvogne.

Også rangertrækkraften var speciel på Flåmsbanen. Man havde to Ska 207-rangertraktorer, der var bygget som smalsporede (750 mm) akkumulatordrevne anlægslokomotiver i 1932, men i 1946 ombygget til normalspor.

I 1980'erne var der stadig masser af sidebaneidyl i Norge, eksempelvis på Arendalbanen, der trafikeredes af BM 86-motorvogne, men som også havde daglig forbindelse til Oslo med en direkte vogn, der i Nelaug kobledes på et af Sørlandsbanens eksprestog. Her kobles BM 86.20 til dagens B3-vogn til Oslo S i Arendal.

I Nelaug korresponderede Arendalbanens tog med eksprestogene mellem Oslo og Stavanger, der kørte med noget af det mest moderne materiel; El.17-lokomotiver og type7-vogne.

Tinnosbanen havde også stadig persontrafik på dette tidspunkt. Her er en BM 65 med en BFS 67-styrevogn netop ankommet til Tinnoset fra Skien.

Omkring Oslo var det de mere moderne BM 69-togsæt der dominerede. Her forlader et dobbeltsæt på vej til Lillestrøm holdestedet Blommenholm.

BM 69 blev bygget over en periode på ikke mindre end 23 år, og kom i flere varianter. Her er det styrevognen 69.666, der da billedet blev taget kun var fire måneder gammel, der står ved siden af den 10 år ældre styrevogn 69.613 på opstillingssporene i Drammen.

Til de lange og tunge tog over højfjeldet fik NSB i slutningen af 70'erne leveret svenskbyggede El.16-lokomotiver, der reelt var en videreudvikling af SJ Rc4. Her gør El.16.2203 i de oprindelige farver ophold i Voss med et eksprestog til Bergen.

El.16 blev også indhentet af de nye designfarver i 80'erne. Her er det El.16 2205 der er på vej ind på Moss station med et godstog. På El.16 og El.17 (og senere også El.18) blev maskinrummet malet sort, mens de ældre el- og diesellokomotiver blev helt røde ved overgangen til de nye farver.

Selv om NSB havde moderniseret flåden med både El.16 og El.17-lokomotiver, var der stadig god brug for de ældre El.11 og El.13-lokomotiver. Her er det El.11 2100, der forlader Drammen med et eksprestog.

På de ikke-elektrificerede strækninger var det de Nohab-byggede Di.3-lokomotiver, der dominerede. Støjniveauet var ganske højt på disse, og af hensyn til arbejdsmiljøet blev lokomotiverne normalt altid vendt ved endestationerne, så der kunne køres fra den knap så støjfyldte ende 2. Her er Di.3 630 ved at blive vendt på drejeskiven på depotet i Trondheim.

Der var en hel del postbefordring i mange persontog. Her er det Rørosbanens nordgående dagtog, der forlader Koppang med et tog bestående af 2 personvogne, en kombineret person- og pakvogn, 1 postvogn og 3 godsvogne med postbefordring bag Di.3 629.

Foruden kørslen på ikke-elektrificerede strækninger, har én Di.3 altid været fast stationeret på Bergensbanen som en del af sneberedskabet dér. Her er det Di.3 607, der står opstaldet i remisen på Finse, klar til at rykke ud ved behov.

Meget blev fornyet gennem 80'erne, men meget forblev også som det altid havde været. Her ankommer et lokaltog til Bergen oprangeret af en BM 65 bagest og mellem- og styrevogne af type 67.

Alle billeder er mærket med copyright-mærke. Eftertryk/kopiering er ikke tilladt, men hvis man ønsker at anvende et eller flere af mine billeder, er man meget velkommen til at sende mig en mail. Det gøres fra forsiden, hvor der findes et link i det grønne felt nederst på siden.

Menuen til venstre giver mulighed for at springe mellem de enkelte fotosider, eller at returnere til forsiden.