www.christianbruun.dk

Norge i 10'erne

Godstrafikken har altid været betydelig i Norge, og på trods af stadig bedre veje, kører der stadig mange godstog. Her er en El.14 på vej igennem Nordagutu station på vej mod Kristiansand.

Langsomt er der kommet europæiske standardlokomotiver til Norge, som her hvor et af CargoNets Bombardier Traxx-lokomotiver ses ved Akkerhaugen. Hos CargoNet fik typen litra CE119, hvilket også markerede at man ikke længere var en del af NSB, og dermed brugte et nyt litrasystem.

Også på dieselstrækningerne kom der nyt materiel, først med et antal Class 66, og senere med spanske Vossloh Euro 4000-lokomotiver, der i Norge fik litra CD 312. Her er en af disse på vej igennem Skonseng med et malmtog for Rana Gruber.

CargoNet fik på et tidspunkt så stor lokomotivmangel, at man var nødsaget til at leje et par El.18 lokomotiver af moderselsklabet NSB. Her ses El.18 2261 mellem Gol og Svenkerud på Bergensbanen på vej mod Oslo med et godstog.

El.18 blev også indsat på Vestfoldbanen, hvor de blev brugt i en række myldretidstog. Her er El.18 2256 netop ankommet til endestationen i Skien med en stamme type 5-vogne.

Bergensbanen er dog nok sammen med Dovrebanen at betragte som El.18-lokomotivernes "hjemmebaner". Her ankommer El.18 2242 til Gol med et eksprestog til Bergen.

El.18-lokomotiverne slap heller ikke for at få nye farver. De fik et mindre vellykket design med sorte fronter og sølvfarvede sider. Her ses det nye design folde sig ud i et regnvådt Trondheim.

Til gengæld har Di.4-lokomotiverne af mærkværdige grunde fået lov at beholde deres oprindelige meget stilfulde design, selvom NSB har været igennem adskillige designmanualer siden de kom i 1980. Her forlader Di.4 655 Dunderland med dagtoget fra Bodø til Trondheim.

Nordlandsbanens persontog består foruden Di.4 med vogne, af BM 93-togsættene, der står for de kortere strækninger. Her står en af disse klar i Mo I Rana med et tog til Bodø.

Længere mod syd er det BM 92 der hersker, både i lokaltrafikken omkring Trondheim, og ad Rørosbanen til Hamar. Her står et Rørosbanetog til Hamar klar i spor 2, mens et lokaltog til Lundamo står klar i spor 1.

Foruden BM 92 og BM 93 anvendte NSB også tre Y1-motorvogne, indkøbt brugt fra Sverige, til at trafikere Bratsbergbanen mellem Skien og Notodden. Banen er elektrificeret hele vejen, men i Notodden var det bygget en kollektivtrafikterminal, og de sidste 500 meter ned til denne var ikke elektrificeret, hvorfor der måtte anvendes dieselmotorvogne.Y1-vognene fik i øvrigt ikke eget norsk litra eller numre, men fortsatte med deres svenske betegnelser, i modsætning til da man et par årtier tidligere anskaffede brugte Y7-motorvogne fra Sverige til Flekkefjordbanen.
Y1 1300 passerer her Hjukse Bru, der er Norges højeste jernbanebro, på sin vej til Notodden.

I Nordagutu korresponderede Bratsbergbanens tog med Sørlandsbanens eksprestog. Her står en Y1 i spor 3, mens eksprestoget til Kristiansand ankommer i spor 1.

Sørlandsbanens eksprestog blev generelt kørt med BM 73-togsæt, men også Bergens- og Dovrebanerne blev trafikeret af disse. Her er det et tog til Bergen, der er under indkørsel til Drammen.

De fleste tog på Bergensbanen var dog lokomotivtrukne, og blev kørt med El.18 og type 7-vogne.
Her er et typisk Bergensbanetog kort før Nesbyen på vej mod Oslo.

Også BM 73 måtte lide den tort at få nye farver. På samme måde som El.18 fik sorte fronter, fik disse røde fronter, og sider i sølvgrå og rød. Her er et tog på vej fra Trondheim til Oslo under indkørsel til Støren.

NSB fik ikke kun nye farver, men også nye tog, da man bestilte ikke mindre end 150 Flirt-togsæt fra Schweiziske Stadler. Togene blev leveret over en længere årrække og i flere udførsler. Her er det lokaltogsudgaven i form af BM 75 113, deri Drammen står klar til at køre mod Oslo.

Flirt-togsættene skulle erstatte flere ældre materieltyper, blandt andet BM 70, der primært blev brugt på Vestfoldbanen til sidst. Her hviler et BM 70-sæt ud på depotet i Skien.

.

Også BM 69 skulle erstattes af de nye tog. Her er et sæt på vej ind på stationen i Drammen.

Frigørelsen af BM 69 og en elektrificering af den sidste stump spor til kollektivtrafikterminalen i Notodden muliggjorde en udfasning af Y1-motorvognene, der så blev erstattet af de lige så gamle BM 69-tog. Her sætter Y1 1350 et par rejsende af på stationen i Nordgutu.

På Nordlandsbanen var der til gengæld ingen forandringer i sigte. De gennemgående tog køres stadig med Di.4 og ældre personvogne, og sporskfterne skal stadig omlægges manuelt på stationen i Dunderland, når togene krydser her.

De svenske Z66-lokomotorer med norsk litra Skd 226 blev flittigt anvendt i rangerarbejdet rundt omkring af flere operatører. Her er den oprindelige SJ Z66 599, der blev solgt til Euroshuttle i 2005 for anvendelse i Norge, men da dette selskab gik konkurs kort efter, blev den overtaget af Baneservice. Maskinen ses her i Moss.

Også NSB anskaffede Z66'ere omkring 2000. De blev så ved opsplitningen i gods- og persontogsdivisioner overført til CargoNet. Skd. 226 10, der oprindeligt var Z66 605, ses her ved terminalrangeringen i Trondheim efter at være blevet videresolgt til datterselskabet RailCombi i 2013.

Svenske Railcare ejer to T68-lokomotiver, der er af samme type som CargoNets CD 312. Disse var begge i en længere periode lejet af CargoNet og anvendt på Nordlandsbanen. Her ses en af dem ved Vikhammer på vej mod Bodø.

Og her er en søstermaskine, CargoNets egen CD 312 004 på vej i modsat retning ved Skonseng.

El.16-lokomotiverne fra sidst i 70'erne var også stadigt fuldt aktive. Her er El.16 2201 på vej mellem Sandesund og Rolvsøy med et træk tomme tømmervogne.

Et mere ærke-norsk godstogslokomotiv end El.14 skal man lede længe efter, og selvom typen daterer sig tilbage til slutningen af 60'erne og starten af 70'erne, var der stadig ved årtiets slut en del lokomotiver i aktiv tjeneste. Her slider en 51 år gammel El.14 2168 sig op ad bakken ved Selsbakk med et langt godstog fra Trondheim til Oslo.

Alle billeder er mærket med copyright-mærke. Eftertryk/kopiering er ikke tilladt, men hvis man ønsker at anvende et eller flere af mine billeder, er man meget velkommen til at sende mig en mail. Det gøres fra forsiden, hvor der findes et link i det grønne felt nederst på siden.

Menuen til venstre giver mulighed for at springe mellem de enkelte fotosider, eller at returnere til forsiden.